Da min kone og jeg flyttede til Alsønderup i 1999, havde jeg ingen idé om, hvad der ventede mig.

På dag nummer to gik jeg op til fodboldbanerne for at finde et fodboldhold til min ældste søn Jonas.

Det skulle vise sig at være starten på 27 fantastiske år i ASGI.

Efter et års tid var jeg både træner og medlem af bestyrelsen i fodboldafdelingen. I 2002 blev jeg formand for fodboldafdelingen, og det blev starten på nogle virkelig gode år.

Sammen med en masse dygtige frivillige lykkedes det os at løfte afdelingen markant. Vi deltog i internationale turneringer, skaffede sponsorer, så alle spillere kunne få ens træningsdragter, og vi voksede år for år. På et tidspunkt havde vi tre seniorhold. Om søndagen spillede førsteholdet hovedkamp på opvisningsbanen, andetholdet spillede forkamp, grillen var tændt, musikken spillede, og der var masser af mennesker omkring banen. Vi havde kampreferater i avisen hver uge, og udover alle drengeholdene havde vi også tre pigehold.

Det var virkelig en sjov tid.

I 2003 overtog jeg arbejdet med foreningsbladet Kontakt 37. Kort tid efter begyndte tankerne om noget større, og sammen med andre gode kræfter var jeg med til at starte “Lokalt Nyt mellem Arresø og Hillerød”.

Det første blad udkom i marts 2005, og de næste 15 år var jeg ansvarshavende redaktør. Det gav mig mulighed for at fortælle de mange gode historier fra vores lokalområde, og det har betydet meget for mig gennem årene.

Den 4. januar 2003 startede jeg også ASGI Rulleskøjteafdeling.

Egentlig fordi vi havde noget ledig haltid, som jeg syntes skulle bruges til noget sjovt. Hver fredag kørte jeg til Ramløse for at hente rulleskøjter, og jeg tror ikke, jeg dengang havde forestillet mig, hvor stor afdelingen ville blive.

I dag kommer børn, unge og voksne fra store dele af Nordsjælland for at rulle i hallen, og afdelingen er blevet en kæmpe succes. Jeg har endda været rundt og holde foredrag om, hvordan man starter en rulleskøjteafdeling op, ligesom jeg flere gange har fortalt om, hvordan man udvikler en lokal forening, skaffer sponsorer og skaber vækst i en afdeling.

Jeg har altid været glad for nye idéer. Derfor blev det heller ikke kun til fodbold og rulleskøjter.

Vi lavede eSport, længe før det blev almindeligt i foreningslivet. Vi arrangerede store FIFA-turneringer med masser af deltagere, flotte præmier og en fantastisk stemning. Hallen var fyldt med børn og unge, som konkurrerede hele dagen, og arrangementerne blev så populære, at de blev gentaget år efter år.

I 2017 startede vi NERF KAMP.

En lidt skør idé måske, men den viste sig hurtigt at være rigtig god. Hallen blev forvandlet til en kæmpe bane med labyrinter, barrikader og skjulesteder, og børn, unge og voksne kunne få lov til at løbe rundt, bruge fantasien og have det sjovt sammen. Når jeg i dag ser deltagerne gå hjem med røde kinder og store smil, bliver jeg stadig glad.

Gennem årene er det blevet til rigtig mange forskellige oplevelser og aktiviteter. Jeg har været med på ture til Holstebro Cup med ungdomshåndbolden, været formand for vores idrætslejre og haft fornøjelsen af at tage mange børn og unge med til blandt andet Tarm på nogle fantastiske oplevelser. Jeg har startet løbeklub, prøvet kræfter med Roller Derby, arbejdet med sponsorater, hjulpet med IT og været med til at udvikle nye aktiviteter og afdelinger.

Jeg har nok altid været typen, der tænkte: “Lad os prøve.”

Nogle idéer blev store succeser. Andre blev mindre. Men fælles for dem alle var ønsket om at skabe fællesskab og gode oplevelser for andre.

Når jeg ser tilbage på årene i ASGI, kan jeg godt forstå, at nogen har kaldt mig både ildsjæl, entreprenør, igangsætter og pioner. Men jeg har aldrig selv tænkt sådan. Jeg har bare syntes, det var sjovt at få idéer og endnu sjovere at se dem blive til virkelighed. Det bedste har altid været, når noget, der startede som en tanke rundt om et mødebord eller over en kop kaffe, pludselig blev til en aktivitet fyldt med mennesker.

I 2014 blev jeg valgt som formand for hele ASGI, en rolle jeg har haft fornøjelsen af i de sidste 12 år.

Det har været en spændende rejse, hvor jeg har fået lov til at arbejde sammen med utrolig mange engagerede mennesker.

Når folk spørger mig, hvad jeg er mest stolt af, så er det faktisk ikke de enkelte aktiviteter. Det er alle de mennesker, jeg har mødt undervejs. De frivillige, trænerne, bestyrelsesmedlemmerne, forældrene, børnene og de voksne medlemmer. Alle dem, som år efter år bruger deres fritid på at skabe gode oplevelser for andre.

For det er i virkeligheden det, ASGI handler om.

Jeg har fået utrolig mange gode oplevelser gennem foreningen, men det bedste har altid været at se glæden hos andre. Det kan være børnene, der kommer ud af hallen efter en NERF-dag med et kæmpe smil på læben. Det kan være de ældre borgere, som stopper mig på gaden og siger tak for Lokalt Nyt. Eller det kan være stoltheden hos en fodboldspiller, der trækker ASGI-trøjen over hovedet og repræsenterer klubben.

Det er de øjeblikke, jeg kommer til at huske.

Ved generalforsamlingen i år blev jeg både tildelt Foreningslederpokalen og udnævnt til æresmedlem af ASGI.

Det er jeg både stolt af, glad for og meget taknemmelig over. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så føler jeg også, at anerkendelsen tilhører de mange mennesker, jeg har arbejdet sammen med gennem årene. Ingen af de ting, jeg har været med til, kunne være lykkedes alene. Tværtimod har de været resultatet af et stærkt fællesskab og mange frivillige kræfter.

Nu er tiden kommet til et nyt kapitel.

Jeg stopper som formand, men jeg stopper ikke med at holde af ASGI. Tværtimod.

ASGI har været en stor del af mit liv siden 1999, og jeg har lovet den nye bestyrelse, at jeg altid gerne hjælper, hvis de får brug for en sparringspartner eller en livline. Min kærlighed til foreningen forsvinder ikke, bare fordi jeg ikke længere sidder for bordenden.

Til sidst er der én person, som fortjener en helt særlig tak.

Min kone Birgitte.

Når jeg ser tilbage på alle møderne, arrangementerne, idrætslejrene, turneringerne, bladudgivelserne, rulleskøjteaftenerne, NERF-dagene og alt det andet, så ved jeg godt, at det kun har kunnet lade sig gøre, fordi hun altid har bakket mig op. Hun har levet med mange aftener væk hjemmefra, mange skøre idéer og mange timer brugt på frivilligt arbejde, og uden hendes støtte var meget af det her aldrig blevet til noget.

Så derfor skal der lyde en stor tak til Birgitte.

Og en lige så stor tak til alle jer, jeg har mødt gennem årene. Tak til alle de frivillige. Tak til alle medlemmerne. Tak til alle dem, der har været med på rejsen.

Tak for 27 fantastiske år i ASGI.

/Peter Windum