FLOORBALL

SÆSON 23-24

Så er vi ved at være klar til endnu er sæson af ASGI’s Floorball. Alle over 16 år der har lyst til at spille er velkomne.

Floorball historie

Der er nogen tvivl om, hvor floorballen oprindeligt er opfundet, men den gængse betragtning er, at historien starter tilbage i 1950’ernes USA, hvor man fremstillede plastikstave til brug i ishockeytræning i sommerhalvåret.[6][7] På den tid var stavene blot tænkt som hjælperedskaber til den etablerede sport og ikke som startsskudet til en ny sportsgren. Man spillede indendørs på halgulv, hvor man kaldte det gulvhockey.[8] I USA blev den første gulvhockeyturnering afholdt i Michigan i 1976.[8]

Til at begynde med brugte man en plastik-puk, som hurtigt ændredes til en plastikbold noget lignende den, der bruges i dag. Dette var allerede sket, da en flok svenske studerende i slutningen af 1960’erne1 eller i starten af 1970’erne[6] fandt stavene i Holland hos en importør, der havde importeret udstyret fra USA.[6] Sporten slog hurtigt igennem i Sverige og udbredtes i skoleidrætten og i fritidsklubber. Flere andre sportsgrene brugte desuden floorballen som opvarmning[1]. Sporten var på den tid ikke som i dag. Antallet af spillere samt målenes størrelse varierede en del.[1] De var oftest noget mindre end i dag, men havde til gengæld ingen målmand.[8] Sporten blev dog mere etableret, da verdens første floorballklub blev dannet i Sala i Sverige, Sala IBK, i 1979.

I løbet af 1970’erne havde sporten også fået fat i resten af Europa og flere var dermed med til at forme sporten som den ser ud i dag. I Schweiz blev sporten blandt andet udviklet af en sportslærer i Bern,[9] hvorfor Schweiz også i dag er et af de fire førende lande inden for sporten.[8]

Allerede først i 1980’erne tog sporten alvorlige skridt mod at blive en international organiseret sportsgren. Gennembrudet kom fra Sverige, da tennisstjernerne fra det svenske Davis Cup-landshold spillede en opvisningskamp i floorball mod floorballspillere. Denne kamp fik stor mediedækning og pludselig var floorball i alles tanker i Sverige[6]. Imens blev først Sveriges Innebandyförbund dannet og dernæst de japanske, finske og schweiziske forbund. Hertil kom i 1986 det Internationale floorballforbund. På dansk plan blev floorballen organiseret i 1989 med stiftelsen af DaFU dagen efter den første danske klub, Aalborg Flyers, blev stiftet. Først i 1991 blev DaFU optaget i IFF.

I 1992 blev det første DM afholdt. Da var det dog ikke som turnering, men som et åbent stævne, der afvikledes over en weekend. I ’93 blev det til den første kamp for det danske herrelandshold, hvor resultatet var to nederlag til Norge. På det tidspunkt var den første landskamp for længst blevet spillet mellem Finland og Sverige i 1985.[10]

Danmarksmesterskabet afvikledes første gang over en hel sæson i 1992 med afsluttende semifinaler og finaler i Helsingør. Klip fra denne finale blev vist på DR1 og var den første mediedækning fra en national tv-kanal af sporten i Danmark. I 1994 blev det første internationale mesterskab for herrer spillet. Dette var EM 1994, hvor Sverige vandt 4-1 over Finland foran 13 000 tilskuere (udsolgt) i Globen i Stockholm. Det internationale floorballforbund var i 1994 desuden nået op på 13 medlemslande.

I 1995 formåede floorball at blive optaget i DIF efter dog at have prøvet forgæves flere gange tidligere. Floorball blev optaget sammen med hockey som Dansk Hockey og Floorball Forbund. Dette år spilledes samtidig det første internationale mesterskab for kvinder, hvor Sverige vandt 8-2 over Norge (2100 tilskuere). I 1996 blev Michael “Milo” Jørgensen ansat som DaFU’s første breddekonsulent, og de første trænerkurser blev afholdt i Grenaa og i København. Danmark deltog ved det første VM i floorball. Holdets forberedelser bestod i at spille træningskampe mod svenske div.2- og div.3-hold på vejen til Göteborg, hvor mesterskabet blev afholdt. Billetterne til VM-finalen i Globen var udsolgt, og finalen blev overværet af 15.106 tilskuere.[11]

I 2004 blev IFF medlem af GAISF, og i 2005 introduceredes minifloorball eller 3-mandsfloorball. I december 2008 blev det næste store skridt for floorballen taget, da IOC valgte at give floorball anerkendelse som olympisk sportsgren.[12]